Oplev Hovedstaden i bil

Hvis du ikke hører til den gruppe der forguder at gå rundt i byen, så er der andre muligheder, en af dem er at få fat på en bil og så ellers opleve hovedstaden på den måde. Det giver bl.a. mulighed for at opleve hele København og ikke kun de centrale dele.

Turist eller byboer

Først så skal jeg passe lidt på hvem jeg skriver til nu, for er man københavner tilhører man en af tre grupper. Den som cykler til alt, den som tager offentlig og den som tager sin egen bil rundt! Logisk nok, så huserer førstnævnte mest i de centrale dele af byen, og får måske ikke oplevet det hele. Det samme kan gøre sig gældende for gruppe nummer to, der mest er til den offentlige transport. Der kan jo være ting at opleve andre steder end i centrum! Det kunne f.eks. være en tur i City2 i Taastrup?

Som turist er der rigtig mange muligheder. Jeg vil naturligvis anbefale at man lige får set de mest centrale bydele med i første omgang, da det altid giver god mening. Her f.eks. Rundetårn, Christiansborg, Børsen og hvad der ellers hører sig til. Tivoli kan også varmt anbefales, hvis man lige kan sætte, alt fald, en halv dags tid af til det. Men så er der jo de omkringliggende bydele også…

Hvad kan man opleve

Som turist vil jeg næsten mene at første skridt er at få fat på en bil, det er et godt udgangspunkt. Du kan som det første kigge lidt efter rabatkoder til biludlejning, hvis du ikke selv er i bil, og dernæst er det om at undersøge hvad du synes der er et besøg værd.

Der er f.eks. noget jeg personligt kan anbefale og det er at gå på jagt i Vestskoven, hvor du vil kunne støde på vaskeægte trolde! Eller ægte er de godt nok, men levende er de ikke.

 

Her ses en af de såkaldte trolde! Jeg kan garantere for det er noget af en oplevelse! Troldene er lavet af Thomas Dambo, der er dansk artist og kunster. På billedet ses “Lille Tilde”.

Disse trolde findes flere steder i Vestskovene omkring København og på Dambos hjemmeside kan du læse meget mere. Og få inspiration til at sætte jagten i gang.

Men nok om trolde, af andre muligheder kan nævnes Bakken, der ligger nord fra byen, ca. 12 km. Den findes ved Klampenborg, og her kan du få en oplevelse i verdens ældseste forlystelsespark. Parken minder på mange måder om Tivoli og så alligevel ikke. Der er en helt speciel stemning, og det er noget både store som små kan få stor glæde af.

Er man i sæsonen kan Cirkusrevyen opleves ligesom man kan hilse på Pjerrot, som står klar til at sige hej til alle børn og barnlige sjæle.

Sidst men ikke mindst, så kan alle de omkringliggende bydeles storcentre opleves, her er der mulighed for at gå shop-amok i relativt rolige omgivelser sammenlignet med centrum. Af varme anbefalinger så kan City2 i Taastrup og BIG i Herlev anbefales. Her kan der nydes en lækker kop kaffe på en af de mange cafeer eller man kan få købt de helt rigtige nye sko i en af de mange outletter.

Valget er dit og hvis du er vild, så kan turen også gå til Køge eller Roskilde, hvor du vil kunne opleve et unikt byliv, der ligger et stykke fra de Københavnske.

Comments 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *