Så er det tid til en historielektion, og det er naturligvis en af de mere spændende, ligesom det er mit første indlæg her på siden, hvilket i sig selv er super fedt.
Vi har skrevet lidt om historien her, men det var jo ikke videre dybt, så at sige. Det hele startede omkring år 700, det var en tid med et splittet land.
Vikingetiden
Omkring år 700, var der en smule bosættelse i København, eller der hvor Christianshavn er i dag. Der var nogle fiskere som mente der var noget at hente i det unge Øresund, og det var der da også, i den grad endda.
Fiskeriet voksede sig hurtigt relativt stort, og det betød at flere flyttede til området, hvor København i dag er. Det var en god ting for byen, da flere tiflyttere er lig med større betydning. Den skriftlige historie for byen startede først i år 1100, da Absalon vælger at bygge sin borg ved det område man dengang kaldte for “Havn”. Borgen er desværre væk i dag, og der er kun bevaret ganske få rester af ruinen. De findes under Københavns gader.
På billedet ses resterne af Absalons Borg. De er bevaret den dag i dag, og er mulige at besøge. (foto: wikipedia.org)
Det var hovedsageligt sildefiskeriet, der trak folk til byen i starten, det var hovedsageligt i perioden 700 til 1050, hvor den egentlige bydannelse fandt sted.
Middelalderen
Middelalderen var for at sige det på hip nudansk en vild tid. Der skete stort og småt, og hele verden forandredes meget under denne periode, som strakte sig fra omkring år 900 til og med år 1500, hvor den blev afløst af oplysningstiden.
I den tidlige middelalder, efter flere af de store vikingekongers fald og vikingernes fald i det hele taget, så tog Valdemarerne over. De gjorde meget godt og meget skidt for landet, gennem den meget urolige middelalder, som gerne var præget af krig, ulykke og elendighed. Her som følge af skfitende konger, den sorte død, manglende oplysninger hvis der tages udgangspunkt i videnskaben.
På det her tidspunkt var det kirken som man rettede sig efter, kirken havde en helt ubestridt stort magt i Danmark. Det var den romersk-katolske kirke som havde magten, her med skiftende konger som landets regenter.
Nu har jeg nævnt lidt om Biskop Absalon længere oppe, men hans historie er faktisk mere spændende end som så. Han var biskop og samtidig fosterbror til Valdemar den Store. Sammen voksede de op i det i sydlige Tyskland. Valdemar var fra start født til at skulle reagere Danmark, hvorimod hans fosterbror, Absalon gik kirkens vej. Sammen var de et stærkt makkerpar, der havde en, på daværende tidspunkt og lige siden, helt ubeskrivelig stor magt.
Her ses Valdemar den Store (tv) ved siden af sin fosterbror Biskop Absalon. De har netop væltet vendernes statue af deres gud. (foto: wikipedia)
De stod dog også med stor opgave foran sig. Riget skulle samles, og sammen lykkedes det dem at få Danmark samlet under en krone, og det skal for god ordens skyld tilføjes at Danmark dengang bestod af Hertugdømmerne Slegsvig/Holsten samt Skåne. Det er også hovedårsagen til at København er placeret som den er i dag. Dengang var det midten af riget.
Det var Valdemar som via et gavebrev gav Absalon mulighed for at bygge sin mægtige borg, der hvor vi finder Indre By i dag.
Det skal bemærkes at Valdemar ikke grundlagde byen, det skete under vikingetiden. Med det sagt så springer jeg lidt videre i historien, så spændingen bevares!
København havde under middelalderen skfitende “ejere” hvis da det udtyrk må/kan bruges. Det betyder at byen var på mange forskellige hænder og endnu ikke var at betegne som hovedstad. Dette skete først i slutningen af 1400 tallet, hvor byen voksede sig til rigets absolut største, dog boede der kun omkring 5.000 mennesker i byen, så byer som bl.a. Aarhus var kun nogle få hundrede indbyggere mindre.
Det var først med universitet i slutningen af 1400 tallet at byens status for alvor blev stadfæstet, der kunne studeres jura, teollogi, medicin samt filosofi. Udover universitet så ville en af de første konger fra den nuværende kongeslægt, gerne have flyttet bl.a. udenrigspolitikken til København. Det var Christian d. 2., der trods at han blev fordrevet, var årsagen til at København holdt fast i sin status som landets hovedstad.
Det var alt for denne gang, i mit næste indlæg tager jeg hul på oplysningstiden, der var en hård omgang for København.
En sjov lille note her til sidst: Navnet “København” stammer fra udtrykket “Købmændenes Havn”, da byen i middelalderen var et stort samlingsted for handel, her især indenfor fiskeri.