::

NYHEDER

  • 08.05.2013
    Projekt Hjemløs

    Vi er stolte af at kunne præsentere "Projekt Hjemløs" på Bremen Teater. En støttekoncert for byens hjemløse, hvor blandt andre Big Fat Snake, Jes Holtsø og John og Aage kommer og optræder. Det hele finder sted den 22. maj. For mere info klik her.

  • 17.03.2013
    "Severin & Koch" er rykket til Berlingsalen

    "Severin & Koch" skifter location fra Bremen Teater til Berlingsalen. Datoen er nu 7/5. Bestil din billet her.

  • 12.03.2013
    Depeche Mode release-party

    Den 22. marts præsenterer Sony Music Denmark og Danish Devotees "Delta Machine", som er Depeche Mode's nye længe ventede album. Det hele foregår her på Bremen Teater, og du kan stadig nå at få billetter!

  • 11.03.2013
    Topkarakter til Lars Hjortshøj

    BT giver Lars Hjortshøjs nye show "My Danish Collection" flotte 5/6 stjerner. På onsdag er det sidste chance for at opleve showet på Bremen Teater, så køb din billet allerede i dag.

  • 01.03.2013
    And the nominees are...!

    Vi er super stolte over at kunne fortælle, at Bremen Teater er nomineret til IBYEN-Prisen "Årets Bar"! Vi har brug for folkets opbakning, så gå ind og stem på os her.

  • 11.02.2013
    Ændring

    Vores førhen ugentlige Funday Night med Geo som vært, bliver nu ændret, så det ikke længere kører hver uge. Hold dog øje på vores sociale medier + i vores kalender, da der stadig vil poppe Funday Nights op i fremtiden - der bliver blot lidt længere mellem snapsene.

TILMELD NYHEDSBREV

Skriv venligst en gyldig emailadresse.
Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev.

ARTIKLER

  • JBL vs. JBS

    JBL vs. JBS

    Det er efterhånden sket en del gange, at vi har oplevet forvirring, når vi snakker med udefrakommende om vores lydsamarbejdspartner JBL. Mange tror fejlagtigt, at de laver undertøj, og misforståelsen opstår naturligvis pga. den gode gamle danske virksomhed med det meget lignende navn JBS. Hvis de to firmaer ofte får forespørgsler på hinandens produkter, kunne det være rart at vide, om de overhovedet aner noget om hinanden. Derfor satte vi de to marketing managere i stævne til en lynquiz om højttalere og undertøj.

    LÆS MERE

Bremen Anbefaler

  • CreativeCPH

    København er et mekka for kreative ideer. Af forkellige årsager har København og Danmark produceret et utal af kreative projekter trods vores geografiske begrænsning. Men hvordan finder man den passionerede kok, den introverte fashionist, den nørdede programmør og den progressive filminstruktør? Og hvorledes gør man den globale verden opmærksom på deres ideer? 

    CreativeCPH er en international platform for de innovative danske ideer, der samler det kreative folk, broadcaster ideer internationalt og finansiere dem online igennem crowdfunding. 

    Forestil en fusion mellem et event som TEDX og en platform som Kickstarter, rørt sammen med de bedste ideer fra Danmark.

    Næste event er d.7 maj og der kan købes billetter på www.creativecph2.eventbrite.com. Det finder sted på KB3 i Kødboderne, og det er gratis for alle at deltage.

  • Chassis Arcade

    Smartphones og iPads har gjort små, hurtige minispil til hvermandseje og noget, som de fleste gør på farten eller derhjemme i sofaen. Hvis denne nye tendens har boostet din lyst til at dyste mod andre i spillenes verden, kan vi varmt anbefale, at tage ned forbi den nyåbnede Chassis Arcade i Faksegade på Østerbro. Her kan man boltre sig i de arkademaskiner, som vi allesammen havde glemt at vi kendte, lige fra Donkey Kong til Mortal Kombat). Der er noget magisk over at stå ved de store maskiner og dyste ansigt til ansigt mod venner og fjender. Og der er god mulighed for dette, da der er åbent seks dage om ugen, ti timer om dagen. Og så er det ovenikøbet gratis at komme ind. Spillene koster dog 2 til 5 kroner pr. spil. Men det er i den grad oplevelsen værd.